I mit liv, og i mit hjerte vil han forblive.
Sådan har det været
Et sted dybt inde.
Den eneste positive faderfigur var du.
Vil aldrig glemme de tårer som faldt fra dine øjne, da Nino og jeg blev tvunget væk fra Egtved og hen på børnehjemmet i Kolding.
I din nærhed blev isolation tryllet om til et Legeland.
Ved Kent var der plads.
Plads til at rumme og elske
Elske I en sådan grad
At Gadedrengen glemte gaden og sorgen.
Om det var dage, en weekend eller år
Så var du der.
I bilen "til og fra"
Forsvandt tiden ind i frække dadjokes, gåder, og dine underholdende beordringer til det røde trafiklys om, omgående at blive grønt.
"Vi er sgu da ikke kommet for at se på kulørte lamper!"
Kent var ikke bange for at det uperfekte.
Kent var ikke bange for at elske.
Elske os,
Elske mig, ubetinget.
Dit store menneske
Du forsvinde ikke.
Din Varme kan ikke køles i mulden.
Du var min fader for en tid.
Men du blev eviggjort.
Mellem Nino og jeg.
Minder om hvordan du, gang på gang, skabte en verden hvor mørket forsvandt.
Med dig Kent. Var verden lys.
Døden kan ikke tage dig.
Du store menneske.
Du store armbevægelse.
Den store favn der kunne bære alt.
Elevere et mennesker.
Jeg var et menneske hos dig.
Kent Thrane.
Min far for en tid.
Der blev til en evighed inde i os.
I Nino og jeg.
Inde i mig.
Du elskede os.
Det gjorde du virkelig.
Du vil blive husket som den ene mand på vores vej, som elskede os ubetinget.
Tak for din kærlighed Kent.
Aldrig vil du blive glemt af os
Af mig.
Mo Futtrup